Der er krav til fremmøde og deltagelse på STU, og der skal følges op hvis den unge udebliver eller ikke deltager aktivt. Som minimum skal man have 21 timers fremmøde om ugen.

  • Hvis den unge ikke deltager aktivt tager UU kontakt til den uge og forældre med henblik på justering af uddannelsesplanen, så den i højere grad støtter den unge i forhold til de vanskeligheder, han eller hun har med aktiv deltagelse.
     
  • Hvis den unge stadig ikke deltager aktivt, udsendes der et varselsbrev, hvori den unge og forældre indkaldes til samtale med UU vejleder. I forbindelse hermed kan den unges uddannelsesplan justeres yderligere med henblik på at afhjælpe de vanskeligheder, den unge har med at deltage aktivt i uddannelsen.
     
  • Hvis den unge fortsat ikke deltager aktivt, og det ikke skønnes, at flere justeringer i uddannelsesplanen kan ændre den unges adfærd, kan kommunalbestyrelsen efter indstilling fra UU træffe beslutning om, at afbryde den unges uddannelse. Afgørelsen skal træffes på et sagligt og oplyst grundlag, og oplysninger fra den unges uddannelsessted kan inddrages, ligesom afgørelsen bør træffes efter samråd og dialog med den unge og forældre. Den unge og forældre orienteres skriftligt om kommunalbestyrelsens afgørelse og UU vil tilbyde vejledning om andre relevante tilbud.