STU er en individuelt tilrettelagt uddannelse. Når den unge er vurderet til at være i målgruppen for en STU, skal der lægges en plan for uddannelsen.
UU har ansvaret for at lægge en uddannelsesplan, der skal godkendes af kommunalbestyrelsen.

UU skal udarbejde planen i samarbejde med den unge og evt. forældre, og der skal lægges betydelig vægt på den unges ønsker. Man har mulighed for at kommentere og komme med forslag til indholdet.
Men det er kommunalbestyrelsen, der i sidste ende bestemmer, hvad planen skal indeholde.